1. Hvilke ændringer i de nuværende stofområder lægger brugen af symbolregneren TI-92 op til?
2. Hvad betyder TI-92 for opgavetyper i den daglige undervisning og til den skriftlige eksamen?
3. Hvad betyder TI-92’eren for indlæringsprocessen? Vil den give større regnefærdigheder og mindre matematisk forståelse? Eller måske omvendt?
4. Er der tidsgevinst eller tidstab ved at anvende TI-92 i undervisningen?

Da udgangspunktet for forsøget har været den gældende bekendtgørelse, var de faglige emner givet på forhånd.

Planlægningen har derfor bestået i, at lærerne hver gang et nyt emne kom på banen, har måttet tage stilling til, hvordan emnet skulle behandles i den nye situation. Hvor kunne maskinen støtte indlæringen? Hvilke færdigheder skulle eleverne opnå maskinelt i dette emne?

Denne stillingtagen er blevet udmøntet i de noter, som eleverne har fået udleveret. Omkring halvdelen af deres pensum er blevet nyskrevet med TI-92-mulighederne direkte indskrevet i teksten. I den anden halvdel af pensum er der brugt traditionelle noter/lærerbøger, hvor eleverne blot har fået supplementsnoter om TI-92’erens muligheder i dette emne.

Tilrettelæggelsen bestod også i at fremstille opgaver bl.a. til afleveringsbrug. Opgaver, som kunne vise TI-92’erens muligheder. Samtidig var det naturligvis nødvendigt at afgøre, hvilke af de traditionelle opgavetyper, der nu blev væsentlig lettere eller måske overflødige.

• Eleverne er glade for at have TI-92 til rådighed.
• Maskinerne er med til at give en mere varieret undervisning.
• Maskinen kan hjælpe de svagere elever i gang, så de kan komme længere i opgaverne end ellers.
• Eleverne har fået nye angrebsmuligheder, og de jonglerer rundt mellem dem på fornuftig vis.
• Hverken de gamle matematiske dyder eller kreativiteten er væk.
• De elementære færdigheder afviger ikke markant fra andre klasser efter matematiklærerens mening, mens eleverne selv føler, at TI-92’eren har forringet deres elementære færdigheder uden maskine.
• Matematisk indsigt og elementære færdigheder følges stort set ad, hvis vi ser bort fra den svageste tredjedel af eleverne.
• Matematiklæreren: Vi kommer tættere på begrebsdannelsen, idet regnefejl bliver et stort set ukendt begreb.
  Halvdelen af eleverne: Maskinen ødelægger undertiden forståelsen af matematiske begreber.
• Det er ikke muligt at se forskelle i pigers og drenges færdigheder efter de to år med maskinen.