Rapport Forrige Næste

Censorvurderinger

De to censorer i skriftlig matematik, der rettede 2y’s opgaver, rettede også en tilsvarende klasse fra Sjælland.

Fra censorvurderingerne kan det være på sin plads her at fæstne sig ved følgende udtalelser om 2y:

  • Eleverne bruger flere faciliteter på TI-92 end klassen fra Sjælland (symbolsk differentiation, tangentligningsbestemmelse, regression).
  • Eleverne bruger SOLVE i meget høj grad og med stor sikkerhed.
  • Eleverne har en sikker maskinanvendelse, og Langkær-eleverne udnytter maskinens muligheder bedst.
  • Klassen fik en median på 9.2, og klarede sig således langt over landsgennemsnittet.
  • I flere tilfælde kommer en elev længere med en opgave, fordi TI-92’eren afhjælper de sædvanlige elementære fejl, som ellers forhindrer eleven i at føre en korrekt idé ud i livet.
  • Censorerne er overraskede over, hvor lidt , det skinner igennem, at eleverne har haft noter og bøger til rådighed under sidste del af eksamen.

En kommentar fra matematiklæreren til eksamenssituationen:

For 2y var situationen ved den skriftlige eksamen som for de to andre forsøgsklasser: 1 time uden hjælpemidler og 3 timer med det hele.

Eleverne har generelt udtryk overraskelse over, hvor få opgaver, der var til den første time. De kom nærmest til at kede sig lidt.

Det overrasker ikke matematiklæreren, der havde vænnet dem til at klare ca. dobbelt så mange på samme tid. Mange opgaver giver den fordel, at man kan komme længere rundt i stoffet, og målingen af elevernes »huller« bliver behæftet med en mindre usikkerhed på den måde.

At censorerne ikke mærker brugen af bøger og noter, skyldes det faktum, at eleverne ikke har tid til at sidde og blade ret meget.

Forskelle i vurderingerne

Sagt under ét er der ikke modstrid i de vurderinger, som matematiklæreren, eleverne og censorerne kommer med.

Der er forskelle på to punkter:

Hvor eleverne mener, at deres elementære færdigheder er blevet forringet pga. den megen maskinbrug, mener matematiklæreren ikke, at det er signifikant.

Hvor en del af eleverne mener, at TI-92’eren nogle gange har været med til at ødelægge forståelsen af matematiske begreber, mener matematiklæreren, at det ikke er tilfældet. Tværtimod har den kunnet anskueliggøre nogle matematiske sammenhænge, som ellers var sværere at få hold på.


Langkær August 1998 - HTML-version opsat af J. Kristian K. Nielsen <jkkn@jkkn.dk> d. 29. august 1998
Rapport Forrige Næste