Baggrunden er, at teknologien inden for »lommeregnere« og andet matematisk værktøj udvikler sig ganske hurtigt. Så hurtigt, at man enten må sige, at matematikundervisningen lukker øjnene for den teknologiske udvikling og undlader tilladelse til brug af de nye maskiner, eller også kan man se på det som en udfordring for undervisningen. En udfordring, der i det mindste må forventes at kræve ændringer i de gældende bestemmelser, og som i bedste fald tilfører faget matematik nye og spændende muligheder.

På den baggrund blev formålet firdelt således:

1. Hvilke ændringer i de nuværende stofområder lægger brugen af symbolregneren TI-92 op til?
2. Hvad betyder TI-92 for opgavetyper i den daglige undervisning og til den skriftlige eksamen?
3. Hvad betyder TI-92’eren for indlæringsprocessen? Vil den give større regnefærdigheder og indre matematisk forståelse? Eller måske omvendt?
4. Er der tidsgevinst eller tidstab ved at anvende TI-92 i undervisningen?